Oversigt
i Løbet af de sidste 30 år, Serratia marcescens er blevet en vigtig årsag til nosokomiel infektion. Der har været mange rapporter om identifikation, antibiotisk følsomhed, patogenicitet, epidemiologiske undersøgelser og typning af denne organisme. Nøjagtig identifikation er vigtig for at definere udbrud. API 20E-systemet er blevet brugt bredt, men er ikke individuelt tilfredsstillende. Væksten af S. marcescens i miljøet er undersøgt i forhold til vand, desinfektionsmidler og plast såsom blodposer., Visse ekstracellulære produkter er unikke for S. marcescens. Pigment (prodigiosin) biosyntese af S. marcescens er blevet undersøgt fuldt ud siden organismens fremkomst som en årsag til infektion. Mange andre aspekter af patogenicitet og virulens af S. marcescens er blevet undersøgt, herunder adhærens og hydrofobicitet, lipopolysaccharid (LPS) og ekstracellulære produkter. To former for vedhæftning til vært epiteloverflader er blevet foreslået. Disse er mannose-resistente (MR) pili og mannose-følsomme (MS) pili., LPS, som er ansvarlig for den biologiske aktivitet af endotoksin, er blevet undersøgt fuldt ud, og 24 somatiske antigener er blevet beskrevet. Produktionen af forskellige en .ymer af S. marcescens som virulensfaktorer er også rapporteret, herunder chitinase, lipase, chloropero .idase og et ekstracellulært protein, HasA. Antibiotika, der anvendes til behandling af serratia-infektion, inkluderer β-lactam-midler, aminoglycosider og fluoro .uinoloner, og der er påvist en række forskellige resistensmekanismer. Typing metoder, der anvendes til at studere epidemiologi af S., marcescens omfatter biotyping, bacteriocin at skrive, fagtypning, plasmid-analyse, polymerase chain reaction forstærkning af enterobacterial gentagne intergenic konsensus sekvenser (ERIC-PCR) og ribotyping. Serologisk typning er også blevet anvendt, og denne metode synes at være en passende førstelinjetypemetode for S. marcescens, skønt nogle stammer forbliver ikke-typbare. RAPD-PCR er også blevet anvendt på et lille antal isolater og synes at være en lovende metode, især til hurtig overvågning af et udbrud og sporing af kilden til den første infektion.