Dermatologiske bivirkninger (AEs) er en eksisterende bekymring i løbet af hepatitis C-virus (HCV) – infektion og peginterferon/ribavirin behandling. HCV-infektion fører til dermatologiske og muco-kutane manifestationer, herunder småkar vaskulitis som en del af det blandede kryoglobulinemiske syndrom., Peginterferon / ribavirin behandling er forbundet med velkarakteriseret dermatologisk AEs tendens mod en ensartet enhed af dermatitis. Nye direkte virkende antivirale midler har ført til betydelige forbedringer i vedvarende virologiske responsrater, men flere har ført til en stigning i dermatologiske AEs versus peginterferon/ribavirin alene. I telaprevir-forsøg havde ca. halvdelen af de behandlede patienter udslæt. Mere end 90% af disse hændelser var Grad 1 eller 2 (mild/moderat), og i størstedelen (92%) af tilfældene forekom ikke progression til en mere alvorlig karakter., I et lille antal tilfælde (6%) førte udslæt til seponering af telaprevir, hvorefter symptomerne ofte blev løst. Dermatologiske AEs med telaprevir – baseret tripelbehandling var generelt de samme som dem, der blev observeret med peginterferon/ribavirin (peginerose, kløe og eksem). Nogle få tilfælde blev klassificeret som alvorlig kutan bivirkning (ar), også kaldet alvorlige hudreaktioner, en gruppe af sjældne tilstande, der potentielt er livstruende. Det er derfor vigtigt at skelne mellem telaprevir-relateret dermatitis og ar., Telaprevir-ordineringsoplysningerne kræver ikke seponering af telaprevir for Grad 1 eller 2 (mildt/moderat) udslæt, som kan behandles ved hjælp af blødgøringsmidler/fugtighedscreme og topiske kortikosteroider. For Klasse 3 udslæt, den ordinerende oplysninger mandater øjeblikkelig telaprevir seponering, med ribavirin afbrydelse (med eller uden pegyleret interferon) inden for 7 dage for at stoppe telaprevir hvis der er nogen forbedring, eller tidligere, hvis det forværres. I tilfælde af mistanke eller bekræftet diagnose af ar, skal al studiemedicin afbrydes.