plasmamembran

neuronen er bundet af en plasmamembran, en struktur så tynd, at dens fine detaljer kun kan afsløres ved højopløsningselektronmikroskopi. Omkring halvdelen af membranen er lipid-dobbeltlaget, to ark hovedsageligt phospholipider med et mellemrum imellem. Den ene ende af et phospholipidmolekyle er hydrofil eller vandbindende, og den anden ende er hydrofob eller vandafvisende., Den bilayer struktur resultater, når de hydrofile ender af fosfolipid-molekylerne i hvert ark, skal du dreje mod den vandholdige medier af både cellens indre og den ekstracellulære miljø, mens de hydrofobe ender af molekyler vende ind mod rummet mellem pladerne. Disse lipidlag er ikke stive strukturer; de løst bundne phospholipidmolekyler kan bevæge sig sideværts over membranens overflader, og interiøret er i en meget flydende tilstand.,

neuron fra visuelle cortex af en rotte

centrum af det område, der er besat af den celle, organ, eller soma, af neuron. Det meste af cellelegemet er optaget af kernen, som indeholder en nukleolus. Kernens dobbelte membran er omgivet af cytoplasma, der indeholder elementer af Golgi-apparatet, der ligger ved bunden af den apikale dendrit. Mitokondrier kan ses spredt i cytoplasmaet, som også indeholder det ru endoplasmatiske retikulum., En anden dendrit ses til siden, og A .onhøjen er vist ved det oprindelige segment af den nye a .on. En synapse rammer neuronen tæt på A .onhøjen.

Høflighed af Alan Peters

det er Indlejret i den tolagede er proteiner, som også flyder i væsken miljø af membranen. Disse inkluderer glycoproteiner, der indeholder polysaccharidkæder, der fungerer sammen med andre kulhydrater som adhæsionssteder og genkendelsessteder til fastgørelse og kemisk interaktion med andre neuroner., Proteiner giver en anden grundlæggende og afgørende funktion: de, som trænge ind i membranen kan findes i mere end én konformationelle stat, eller molekylær form, danner kanaler, som tillader ioner at passere mellem den ekstracellulære væske, og cytoplasma, eller interne indholdet af cellen. I andre konformationstilstande kan de blokere passagen af ioner. Denne handling er den grundlæggende mekanisme, der bestemmer neuronets e .citabilitet og mønster af elektrisk aktivitet.

et komplekst system af proteinholdige intracellulære filamenter er forbundet med membranproteinerne., Dette cytoskelet omfatter tynde neurofilamenter indeholdende actin, tykke neurofilamenter svarende til myosin og mikrotubuli sammensat af tubulin. Filamenterne er sandsynligvis involveret i bevægelse og translokation af membranproteinerne, mens mikrotubuli kan forankre proteinerne til cytoplasmaet.