Spis masser af fisk og undgå ‘lette’ produkter, mens du er gravid. Dermed reduceres risikoen for præeklampsi hos moderen og astma hos nyfødte.

Det var en af de forskningsresultater præsenteret på det seneste ‘fosterprogrammering’ (‘føtal programmering”) seminar i København, hvor nogle af verdens førende forskere på området præsenterede deres nyeste forskning.,

“Vi har overvåget kostvaner 50.000 gravide kvinder,” siger Professor Thorhallur Halldorsson, af Statens Serum Institut, på et seminar, arrangeret af det danske tværfaglige forskningscenter Center for Føtal Programmering (CFP).

“De, der aldrig eller kun sjældent spiste fisk i de første tre måneder af deres graviditet, var dobbelt så tilbøjelige til at udvikle svangerskabsforgiftning som dem, der spiste fisk regelmæssigt under den tidlige graviditet.,”

Spis fisk mindst en gang om ugen

Vi ved ikke, om det er fiskeolien eller et højt indhold af D-vitamin i fisk, der reducerer risikoen for svangerskabsforgiftning. Det er noget, vi vil undersøge i kommende studier. Men vi har stærkt mistanke om, at det er D-vitamin, der har en gavnlig effekt på inflammatoriske processer i den kvindelige krop.

Thorhallur Halldorsson

Den gravide kvinder blev bedt om at udfylde kost spørgeskemaer tre gange i løbet af de første tre måneder af deres graviditet., Selv efter at have taget højde for andre faktorer i kvinders livsstil, der kan påvirke resultaterne, fandt de en stærk forbindelse mellem en diæt, der er dårlig i fisk og præeklampsi.

Dobbelt så mange af de kvinder, der i alle tre spørgeskemaer, der sagde, at de aldrig spiste fisk, fik svangerskabsforgiftning i forhold til dem, der havde spist fisk i varme retter eller smørrebrød mindst en gang om ugen i første trimester.

“vi ved ikke, om det er fiskeolien eller det høje indhold af D-vitamin i fisk, der reducerer risikoen for præeklampsi., Det er noget, vi vil se på i kommende undersøgelser,” sagde Halldorsson.

“men vi har stærkt mistanke om, at det er D-vitamin, der har en gavnlig effekt på inflammatoriske processer i den kvindelige krop. For at teste denne hypotese måler vi vitamin D-koncentrationen i kvinders blod.”

nordiske kvinder særligt sårbare

tidligere undersøgelser indikerer også, at D-vitamin har en effekt på graviditetsforløbet., Forskere ved f.eks., at kvinder, der bliver gravide om efteråret og bor i Norden, har en øget risiko for at udvikle præeklampsi.

dette kan skyldes, at kvinderne ikke får nok D-vitamin fra solen, sagde han.

Kunstige sødestoffer øger risikoen for astma

Dette var blot en af mange forskningsresultater præsenteret på seminaret, som tiltrak forskere fra Australien, Holland, England og USA.en anden ny dansk undersøgelse viser, at’ lette ‘ læskedrikke også har en negativ effekt på fostrets udvikling i moderens livmoder.,

hvis en gravid kvinde ofte drikker kost sodavand, øges risikoen for, at hendes baby får astma efter syv år med 30 procent.

denne undersøgelse blev udført af Statens Seruminstitut og den fælles fiskeripolitik, og resultaterne blev for nylig offentliggjort i tidsskriftet PlosOne.

forskerne analyserede blodprøver og spørgeskemaer fra 60.000 gravide kvinder i Den Danske Fødselsårgang. Et af spørgsmålene i spørgeskemaet handlede om deres indtagelse af lette læskedrikke.,

fedtfattig yoghurt og nødder påvirke fosteret

ud over at forbindelsen mellem gravide kvinders indtag af light sodavand og astma diagnoser for syv-årige, denne undersøgelse også viste, at 18-måneder gamle babyer har en 23-procent øget risiko for at blive diagnosticeret med astma, hvis deres mor drak en masse lys drikkevarer under hendes graviditet.

forskerholdet fra State Serum Institute har tidligere fundet ud af, at et syv år gammelt barn også har en øget risiko for at udvikle astma, hvis moderen spiste meget fedtfattig yoghurt, mens hun var gravid., De fandt, at nødder på den anden side kan reducere risikoen for astma hos babyen.

Læs den danske version af denne artikel på videnskab.dk

Videnskabelige links
  • “En Sammenligning af Tre Metoder til Måling af Astma i Epidemiologiske Studier: Resultater fra den danske Nationale fødselskohorte”, PlosOne (2012), DOI: 10.1371
Relateret indhold